2.
Skab tydelige arbejdsområder i kontrolrummet
Overskuelighed er også en keyfactor, når vi snakker arbejdsområder. I mange operationscentre er det svært at gennemskue, hvad der er hvad – simpelthen fordi kontrolrummet har så mange kritiske funktioner. Derfor kan det være oplagt at skabe tydeligt opdelte arbejdsområder.
Det kan du gøre ret nemt ved at:
- adskille opgaver efter indhold, så det er nemt at skifte fra en opgave til en anden.
- opdele arbejdsområderne efter arbejdstype eller operatør.
Det giver dig arbejdsstationer, hvor alt kan udføres lokalt. Så behøver du ikke at bevæge dig rundt i kontrolrummet mere end højst nødvendigt. Med klart opdelte arbejdsområder mindsker du derfor forvirring og tidsspilde og kan fokusere på de enkelte overvågnings- og kontrolopgaver.
3.
Prioriter operatørens arbejdsmiljø
Et kontrolcenter kræver ofte operatører, der arbejder 24/7 på skiftehold. Det er et stressende miljø, hvor det er afgørende at have operatørens trivsel med i baghovedet. Det er jo trods alt operatøren, der skal holde hovedet koldt under overvågningen. Jo mere vågen og klar operatøren er, des bedre beslutninger tager han eller hun i de vigtige situationer.
Der er flere ting, der kan have indflydelse på arbejdsmiljøet, herunder:
- lysforhold
- muligheder for betjening
- varme og støj i rummet
- individuel tilpasning af arbejdspladserne.
Evt. grafik der viser de ovenstående faktorer, der kan have indflydelse på arbejdsmiljøet.
Flere af disse kan forholdsvist nemt reguleres alt efter, hvordan du designer kontrolrummet.
Tag fx placeringen af computerne: Placerer du dem under bordene, skaber de unødvendig varme og støj i rummet. Det kan være utroligt generende for operatøren. Hvis du i stedet placerer udstyret i et andet rum og transmitterer signalerne til operatørens arbejdsplads, fjernes den unødige støj – og voilà – arbejdsmiljøet forbedres.
Du kan også forbedre arbejdsmiljøet ved at tilpasse rummet til den enkelte operatør. Hvis både lys og funktioner kan indstilles individuelt, vil den enkeltes arbejde forbedres markant.
Brug fx forskellig belysning, der regulerer sig efter, hvilken operatør, der er på vagt. Så kan Preben få det røde skær han helst vil bruge til aflæsning af data, mens Poul kan få det skarpe lys, der gør ham årvågen på nattevagten.
<br
4.
Kontrolrumsmøbler har stor betydning for dit kontrolrum
Men arbejdsmiljø handler ikke kun om lys og støj. Hvis du er operatør eller har ansvaret for et kontrolrum, er du ikke i tvivl om, at møblerne i kontrolrummet betyder meget for det gode arbejdsmiljø.
Fuld fokus og lange koncentrerede arbejdsdage, betyder mange timer med bagdelen i sædet og hænderne på keyboardet. Det kræver, at møblerne til kontrolrummet er fleksible og skræddersyet til ethvert projekt.
Ved at designe arbejdsområdet ergonomisk, undgår du stress og træthed hos operatørerne. Stolene skal være komfortable til de lange arbejdsdage og kontrolrumsbordene skal kunne hæves og sænkes, så de tilpasses hver enkel operatør. Det giver den bedste vinkel og synsafstand til skærmene, så operatørerne kan udføre deres arbejde på den mest effektive facon.